Vi lever i en tid hvor flere og flere vælger at droppe de lange timer på skolebænken, til fordel for at skabe deres egen succes. Det sker hovedsageligt på baggrund af mange års hovedløs uddannelse af mennesker, der har gjort at vi i dag står med flere overkvalificerede personer til færre jobs.
Hvem har ikke hørt historien om den højtuddannede mand der blev nægtet et job som kasseassistent i et dansk supermarked, lige netop på grund af hans høje uddannelse?
Hvis man som ung i dag har evnerne til og interessen for at arbejde for sig selv og tjene sine egne penge, er mulighederne mange. Det handler om at finde det man er god til og som man nyder at lave, og så at kapitalisere på det.
Det nytter ikke noget at være god til f.eks. at male, og så ikke turde vise sin kunst frem for andre. Det gælder om at få kunsten solgt, så der kan købes nye materialer til at lave flere malerier med.
Den moderne arbejdsplads er derhjemme
Når man først har fundet sin niche – det man er god til, er det vigtigt at investere både tid og penge i det. Tiden giver sig selv – intet kan blive skabt fra det ene øjeblik til det andet, men dét at investere penge i noget, hjælper med til at holde fokus på det endelige mål.
Hvis man f.eks. har besluttet sig for at starte en forretning op, hvor man fra sit hjem sælger hjemmesider til virksomheder, har man ingen omkostninger i forbindelse med produktionen.
Mange vil derfor ofte se denne type virksomhed som bare værende et foretagende på hobby basis.
Derfor kunne en god måde at tage det mere seriøst på, være at investere i en lækker computer, et godt skrivebord og en ergonomisk korrekt kontorstol. Kontorsager.dk har testet en lang række kontorstole i deres omfattende test.
Sørg for, at venner og familie bakker op
At gå sine egne veje når det gælder forretning er ofte meget tidskrævende. Derfor er det en nødvendighed, at man har folk omkring sig der forstår og bakker op om drømmen.
Der skal ofres meget for at få succes og for at tjene penge til sig selv. Alt fra de tidlige morgener, hvor man hellere ville have været blevet under dynen med kæresten, til de sene nætter hvor man kunne have været i byen med vennerne er i spil.
Men skal sørge for at få talt hele idéen igennem med de nærmeste inden opstart. Få forklaret dem, at det sociale engagement vil være begrænset og at pengene vi være låst fast i den kommende tid.
Det kræver sin mand (eller kvinde), at tage tyren ved hornene og satse det hele på sort. Har man forstående mennesker omkring sig, virker satsningen heldigvis ikke så slem igen.
Belønningen er heldigvis stor. Der findes intet bedre end når de første selv-tjente penge tikker ind på kontoen, og man virkelig kan se høsten af sit arbejde. Det er en følelse alle burde opleve!